Gymnaster bød på fart, farver og fest

Pouls Drenge, smølferne, springhold og rytmiske hold afløste hinanden på gulvet i Jerslev

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var fart over fel­tet, da pi­ger­ne på hol­det for Ryt­misk gym­nas­tik og show­dan­ce 1 gik på gul­vet.

JERSLEV:- Om fire år kan Poul fejre 50 års opvisningsjubilæum - skal vi ikke være enige om at hjælpe ham med at nå det. Ordene kom fra en af deltagerne på holdet ”Pouls Drenge”, der hører hjemme i Jerslev-Sterup Idrætsforenings gymnastikafdeling. - Hvis I kan holde til det, så kan jeg også, forsikrede Poul Sloth med et smil. De modne drenge inklusiv Poul gik på gulvet, da der lørdag var forårsopvisning. Og drengenes indsats på gulvet fængede i den grad publikum. Mændene udstrålede energi og godt humør og havde det tydeligvis sjovt med de fysiske udfoldelser. Efter opvisningen evaluerede drengene sæsonen, og superlativerne strømmede Poul i møde. - Tak. Jeg vil næsten sige, at jeg ikke kan undvære jer længere, tilføjede Poul Sloth. - Det kammeratskab er meget værd. Og gymnastisk set hænger I fantastisk i. Det er skønt at lave forarbejdet, når I er med på den. Når Pouls drenge har knoklet med gymnastikken til træningsaftnerne, slutter de af med et kvarters hockey. - Og så er de altså som drenge, smiler Poul Sloth, der bekræfter, at de hver især spiller for at vinde, men er gode venner igen, når de står under bruseren. De første år skulle mændene lokkes med til opvisning. - Men nu vil de ikke gå glip af den, tilføjer Poul Sloth med tilfredshed. Poul Sloth har hele sit liv deltaget aktivt i gymnastikken. Og været frivillig leder. Og netop den frivillige indsats bærer gymnastikafdelingen i Jerslev. En stribe engagerede instruktører i alle aldre bruger således vinteren på at stå i spidsen for gymnasterne, og lederne fik ikke alene verbale roser - efter endt opvisning fik instruktørerne overrakt roser. Gymnastikafdelingen havde i 2006 rekordmange medlemmer. Hele 339 deltog i 22 tilbud eller hold. Nogle af de tilbud, der ikke var på gulvet ved lørdagens opvisning var repræsenteret i en stand i hallen. Her kunne gæsterne snakke med repræsentanter for spinning, petanque og stavgang. Men formand Birgit Nedergaard tilføjede, at det for foreningen ikke er et mål i sig selv, at have mange medlemmer. - Det vigtigste for os er at skabe nogle aktiviteter, som børn og voksne har lyst til at være med til - og har det sjovt med. Og så skal der var plads til alle - og plads til, at vi hver især kan udvikle os. Det dejligt at se, hvordan alle hjælper til.