Gymnaster klar til forårsfest
Hobro Idrætscenter ligger gulv til 60 opvisningshold
HOBRO: Er det nu godt nok? Er vi klar? Og: Hvor bliver det bare fedt, at få lov til at vise, hvad vi kan!
Sommerfuglene er garanteret så småt ved at indfinde sig i maverne hos de cirka 2800 små og store gymnaster, som fredag 24. og lørdag 25. marts indtager gulvet i Hobro Idrætscenter.
Gymnastikkens store forårsfest i Hobro er som sædvanligt tilrettelagt i et samarbejde mellem DGI Nordjylland og de tre lokale gymnastikforeninger, Valsgård Gymnastikforening, IK Rosendal Gymnastik og Hobro Gymnastikforening, og i alt 60 opvisningshold når at vise, hvad de kan, i løbet af de to opvisningsdage i Hobro.
Med til årets opvisning er også otte efterskolehold og mange landsdelshold.
Fra lokalområdet medvirker der efterskolehold fra Onsild Idrætsefterskole, Himmerlandscenterets Idrætsefterskole og Himmerlands Ungdomsskole.
Mariagerfjord Idrætsskole fra Onsild medvirker med hele 165 elever, og derudover kommer der også efterskolehold fra Halvorsminde, Salling, Vivild, Åbybro og Bjergsnæs Efterskoler.
- I det hele taget ser vi frem til en fantastisk weekend med en masse god gymnastik. Og til at de mange gymnaster bliver mødt med klapsalver fra et stort publikum, der trofast møder op år efter år. lyder det forud for opvisningen fra de tre arrangerende lokale gymnastikforeninger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.