Hobro

Gymnaster sprang gennem Hobros gader

På vej til DGI’s landsstævne i Aalborg slog 80 sjællandske springgymnaster onsdag vejen forbi Hobro. Både borgmester og modige tilskuere fik lov at prøve trampolinen

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Lars PauliSpringopvisning på sdr kajgade i Hobro

HOBRO:80 springgymnaster fra Sjælland gæstede onsdag eftermiddag Hobro med en gymnastikopvisning på farten.

De mange gymnaster sprang nemlig på en speciallavet minitrampolin, der var sat på ladet af en lastbil. Med en fart på tre kilometer i timen nåede de at springe 600 gange gennem gågaden i Hobro, inden de klokken 16.30 nåede havnen.

Det er Taastrup Gymnastikforening og foreningen Salto City, der sammen har taget initiativ til eventet "Spring Mod Nord". Siden 25. juni har gymnasterne kørt fra København og gennem Danmark på deres vej til DGI’s Landsstævne, der begynder torsdag.

Undervejs har de gæstet fem byer - udover Hobro - og i hver by har de til sidst talt deres spring op.

I 2013 gik de to foreninger sammen om samme event. Da gik turen fra hovedstaden til Esbjerg, der dengang var vært for landsstævnet, og i alt nåede de rejsende gymnaster at springe 12.000 gange med lidt hjælp fra lokale.

- Den rekord vil vi gerne slå i år på vej til Aalborg, fortæller projektleder Lisbeth Damkjær.

Onsdag eftermiddag tog Mariagerfjords borgmester Mogens Jespersen det første spring i Hobro, inden gymnasterne tog over med opvisning af både spring og rytmik. Undervejs gjorde flere modige tilskuere ham kunsten efter i et forsøg på at slå rekorden.

I alt nåede gymnaster og lokale op på 1552 spring i Hobro.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.