Gymnastik

Gymnaster til Skotland

Otte gymnaster og to instruktører fra Stenild på træningstur i højlandet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gymnastikholdet vel ankommet til Skotland og træningsopholdet.

Otte gymnaster og to instruktører samt en rejseleder fra Stenild Gymnastik har netop været på en træningstur til Skotland. Stenild Gymnastik har i denne sæson valgt at give tilbud om træningsuge i det Skotske nationale træningscenter Inverclyde nær Glasgow, bygget for omkring 40 år siden. Træningscentret er meget benyttet for mange sportsgrene inklusiv for den lokale gymnastikklub med 425 gymnaster. Gymnaster, instruktører og rejseleder rejste derfor hjemmefra fyldt op med forventninger og træningstøj. Stenild Gymnastiks instruktør på konkurrenceholdet, Peter Hansen, har tidligere arbejdet på centeret Inverclyde flere gange og har derfor haft nemt ved at få en aftalen om et træningsbesøg på plads. Dagene i Skotland blev indledt med løb før morgenmaden, hvorefter der var gymnastiktræning i to timer. Om eftermiddagen delte gymnasterne hallen med de lokale gymnaster, og det samme gjaldt aftentræningen. Bedre til springdiciplinen Målet med træningsturen har været at få trænet de små detaljer, der er nødvendige for rent teknisk at blive bedre til de store spring. Gymnasterne på turen har ifølge rejseleder Vibeke Bøgh Kristensen oplevet en styrkelse af deres teknikker og samtidig set på tæt hold, hvor anderledes de skotske trænere udøver gymnastikken. Efter seks dages træning med 6 til 7 timers træning om dagen trængte alle gymnaster til at komme hjem og hvile ud.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste