Gymnastik for nybagte mødre

Gymnastik 1. februar 2005 05:00

VRÅ: Sund By starter tirsdag formiddag 8. februar et efterfødselskursus for mere eller mindre nybagte mødre. Kurset henvender sig til kvinder, der hr født indenfor det sidste halve år. Deltagerne vil få trænet hele kroppen på kurset, idet der arbejdes med såvel kondition, smidighed og musklstyrke i bl.a. mave, ryg, bækkenbund og baller. Kurset er baseret på en praktisk og en mere teoretisk del. Den praktiske del består af et opvarmningsprogram, hvor hele kroppen arbejdes godt igenng. Derefter fokuseres der på bækkenbundstræning, ammestillinger, løfte/bæreteknik, spædbarnsmassage m.v. Kurset finder sted i Sund By Butikken i Vrå og ledes af sygeplejerske og afspændingspædagog Vibeke Bertelsen. Holdet mødes tirsdag formiddag ialt otte gange og der lægges op til at deltagerne skal træne sideløbende med kurset samt fortsætte træningen, når kurset er slut. Det koster 250 kr. at være med. Tilmelding kan ske til Sund By senest på fredag, og hos Sund By kan man også få yderligere oplysninger om efterfødselskurset.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...