Gymnastik forvoksne piger

Gymnastik 18. september 2002 08:00

SKAGEN: Mandag 23. september indledes en ny sæson med gymnastik for voksne piger i Skagen, og det er et godt tilbud om at få rørt musklerne. Gymnastikken ledes som de seneste mange år af Lilly Pedersen, og det er under husmoderforeningen: Aktive Kvinder. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at deltage. - Alle piger fra 40 til 90 år kan være med, uanset om man er udtrænet eller veltrænet. Også nybegyndere er meget velkomne, fortæller lederen. Lilly Pedersen oplyser, at undervisningen indeholder naturlige bevægelsesmønstre, som tilgodeser det hele menneske. Det er øvelser, som giver styrke og smidighed til alle kroppens muskler og led. - Vi arbejder også med forebyggelse af de første "tab", der sker i den menneskelige krop og meget andet. Vi arbejder med åndedrætsøvelser, bækkenbundstræning, syn, høre,- og lugtesanserne, balance og så videre, siger Lilly Pedersen. Der er gymnastik hver mandag fra klokken 15.30 og en time frem i pigernes gymnastiksal på Kappelborgskolen. Der trænes frem til 1. april. W.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...