Aalborg

Gyngerne og karrusellen

Vi lever i oplevelsernes tid. Der er oplevelser mig her, der og alle vegne. Men hvor meget er de nordjyske oplevelser værd i kroner og øre - og kan man overhovedet sætte en pris på dem? Nej, vil de fleste nok svare. Men hvis vi skal sætte pris på vores landsdel må forsøget gøres alligevel. Region Aalborgs Erhvervsforum anslår, at oplevelsesøkonomien i Nordjylland omsætter for mindst 6 milliarder kroner om året, og Videnskabsministeriet siger 17,5 milliarder. Men hertil skal så lægges de faktiske værdier af bygninger og jord og den totalt udefinérbare herlighedsværdi. For at give bare en idé om tallets størrelse har NORDJYSKE i dag spurgt et udvalg af Nordjyllands store attraktioner om, hvad de selv tror, de er værd. Tallene skal på ingen måde opfattes som faktiske størrelser, men mere som et forsøg på at give tingene en værdi.