Film

Gys med åndelig bagtanke

Filminstruktøren Hans Fabian Wullenweber har siden barndommen interesseret sig for det overnaturlige, som er en vigtig del af hans nye gyser ”Cecilie”

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hovedpersonen Cecilie indlægges på psykiatrisk afdeling efter en voldtægt, der ikke har efterladt spor. still

Hans Fabian Wullenweber forstår at gøre det spændende for sig selv. I dag er der premiere på hans nye gyser ”Cecilie”, og tirsdag bliver han far for første gang - hvis kæresten Signe altså ikke føder for tidligt. - Det er ikke lige den bedste timing, men sådan er det, og det vigtigste for mig er selvfølgelig at være med ved fødslen, siger han. - Jeg er fuldstændig optaget af, at jeg skal være far og har gjort mig en masse tanker om, hvad det indebærer. Det har været med til at sætte tingene lidt i relief og fjernet opmærksomheden fra, hvordan filmen bliver modtaget, lyder det fra den 40-årige filminstruktør, der fik sit store gennembrud i 2002 med ”Klatretøsen”. Den prisvindende børneactionfilm blev til i et samarbejde med Nikolaj Arcel, som også har været med til at udvikle Hans Fabian Wullenwebers første gyserfilm, der absolut ikke er for børn. ”Cecilie” handler om den unge lærer Cecilie, der ser og hører ting, som ingen andre oplever. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig spor, bliver hun indlagt på en psykiatrisk afdeling af sin mand Mads. Andre virkeligheder Her kommer hun i behandling hos en psykiater, og med hans hjælp opdager hun en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt pigemord, som skete for over 30 år siden. - Jeg har altid været fascineret af, at mennesker ser virkeligheden på forskellige måder. Og jeg har altid lavet film, hvor man ser verden gennem en hovedperson. Det smitter så af på scenografien, stemningen, lyset og farverne, og jeg har arbejdet meget med at finde frem til, hvilken farve der bedst beskriver angst eller mindreværd, siger Hans Fabian Wullenweber. Han har blandt andet ladet sig inspirere af Roman Polanskis klassiker ”Rosemary’s baby” og den asiatiske gyser ”The Ring”, hvor det i høj grad er det usagte, der får gåsehuden frem hos publikum. - Vi ville ikke have blod og indvolde. Det uhyggelige skulle komme fra hendes mentale og følelsesmæssige tilstand. Så når Cecilie går ned i et tomt bogdepot og hører skridt på gangen, er det uhyggeligt, fordi hun har det, som hun har det. I filmen spiller det overnaturlige en stor rolle, og det har det også altid gjort for Hans Fabian Wullenweber. Begge hans forældre var medlemmer af Teosofisk Forening, og det satte sit præg på snakken i barndomshjemmet i landsbyen Ågerup nær Roskilde. - Jeg er vokset op i en meget spirituelt interesseret familie, og for mig var det helt naturligt, at der var clairvoyante og astrologer med ved frokostbordet. De var en del af mine forældres vennekreds, så jeg voksede op med en fornemmelse af, at det overnaturlige er en lige så stor virkelighed som vores fysiske virkelighed, fortæller Hans Fabian Wullenweber, der som dreng slugte stakkevis af bøger om mystiske fænomener. - Som 12-årig blev jeg medlem af Skandinavisk Ufo Information. Jeg kan huske, at jeg fik fat i en ufo-detektor, som kunne mærke forstyrrelser af jordens magnetfelt, og min mor skaffede mig en infrarød film, som jeg havde liggende klar i køleskabet. Men jeg fik desværre aldrig brug for den, konstaterer filminstruktøren med et lille smil. Det var også omkring det tidspunkt, at det gik op for den unge Hans Fabian Wullenweber, at han ville være filminstruktør. Han lånte kamera og andet udstyr på skolen og begyndte at sætte billeder på de historier, som allerede var begyndt at dukke op i hans hoved som syvårig. - I en meget ung alder begyndte jeg at sende nogle store projekter ind til Filminstituttet. Jeg har et meget sjovt afslag fra en konsulent, som havde set mit forslag til en 100 millioner kroners science fiction-film, som jeg havde lavet som 16-17-årig. Og jeg kunne simpelthen ikke forstå, at han ikke bare sagde, at det var genialt. Søgende menneske Senere blev Hans Fabian Wullenweber betaget af den amerikanske spirituelle leder Chris Griscoms tanker om inkarnation og sansetræning, og som 18-årig konsulterede han for første gang en astrolog. Astrologen blev en god guide og sparringspartner i de næste ti år, hvor interessen for personlig udvikling kom til at fylde mere og mere. Alt fra indre barn-terapi over healing til NLP blev prøvet af, og den søgende filminstruktør bruger stadig meget tid på at arbejde med sine følelser og reaktionsmønstre. I øjeblikket er han dybt fascineret af kvantefysikkens videnskabelige forklaringer på hændelser og fænomener, som hidtil er blevet betragtet som uløselige gåder. Og Hans Fabian Wullenweber bruger også visualisering som et vigtigt værktøj, inden han skal optage en vigtig scene – eller give et interview. - I stedet for at være nervøs og bruge en time på at ligge og vende og dreje sig i sengen om aftenen, svømmer jeg hen til lyksalige billeder af, at det går godt. Jeg kan selvfølgelig ikke bestemme, hvordan andre mennesker har det, men jeg kan bestemme, hvordan jeg selv har det. Og hvis jeg er åben og glad og stoler på verden, er det min oplevelse, at man i 99 procent af alle tilfælde får en god kontakt til andre mennesker, siger filminstruktøren, der også har tænkt sig at bruge teknikken, når hans barn kommer til verden på Rigshospitalet. Herefter står den på en længere arbejdspause for at kunne være sammen med Lukas Alexander, som sønnen skal hedde. - Jeg skulle egentlig have instrueret de sidste to afsnit af ”Forbrydelsen” for DR, men det kunne jeg godt mærke, at jeg ikke skulle bruge mit efterår på. Så det næste halve år vil jeg bare lave reklamefilm, så jeg har det overskud, der skal til som nybagt far. For mig handler det om prioritering og fokus. Man kan ikke have sit fokus to forskellige steder. Jeg kan i hvert fald ikke.