Aså

Gysere ved de grønne klæder

ASAA:Kommunemesterskabet i billard går i denne weekend ind i slutfasen. Det sker i Asaa Billard Klub, hvor det i dag gælder de indledende kampe i C-klassen, inden der på finaledagen i morgen er kvart-, semifinale- og finalekampe på programmet. Det er i morgen mesterskaberne i Senior 1, B- og C-klasserne samt A-klasserne, der afgøres, men allerede inden da bydes der i eftermiddag på billard-gys i ABK-lokalerne på Vodbindervej. Det sker, når der er semifinale i det jyske mesterskab i klasse A. Her står enarmede Johnny Sort Jensen på hjemmebanen over for en anden lokal spiller, Peter Johannesen fra Hjallerup, og de øvrige to i semifinalen er Kenny Jakobsen fra BK Frem og Frede Therkelsen fra B76 Herning. Dagens indledende kampe i C-klassen begynder klokken 09.00, hvorefter Johnny Sort Jensen & Co. går på klokken 12.30. I morgen spilles der allerede fra om formiddagen kvart- og semifinaler, inden der klokken 14.00 tages hul på finalekampene for senior- samt A- og B-spillerne.