Musik

H.C.Andersen fejret på Kornumgaard

} FEST: Kornumgaards Venner har holdt et vellykket H. C. Andersen-arrangement. 65 beboere og venner var samlet i festsalen. Indledningsvis blev "I Danmark er jeg født sunget", og derefter samledes alle ved et festligt pyntet kaffebord. Vennekredsen gav kagemand og flødekager, så beboerne hyggede sig.Else Hansen læste H. C. Andersen eventyr. - Det gjorde hun så levende og godt, så jeg næsten følte, at Klods Hans kom ridende med sin krage. Else Hansen læste "Kærestefolkene", "Toppen og bolden" og historien om en fjer, der blev til fem høns, fortæller formand for vennekredsen, Esther Sørensen. - Det kan jo også ske i dag. Jeg tror beboerne også tænkte på eventyrene, som de jo også havde hørt, da de gik i skole. Der blev sunget flere af H. C. Andersens sange. Blandt andet "Hist hvor vejen slår en bugt". Musikerne Tage, Aksel og Frederik spillede flere af H. C. Andersens sange på harmonika og violin, og det gjorde lykke. Festen sluttede med en H.C. Andersen-sang.