Hjørring

H.C. Andersens livretter kom på menuen

HJØRRING:Centralkøkkenet i Hjørring Kommune gør i denne uge noget særligt ud af maden, idet man har gjort ugen til H. C. Andersen uge. Gamle egnsretter danner udgangspunktet for menuen. Det er retter, som man forestiller sig, at H. C. Andersen mødte på sin vej rundt i Danmark. Alle 1000, som får mad fra Centralkøkkenet har fået en hyggelig dækkeserviet, og maden serveres af en ansat med en særlig H. C. Andersen hat på. I går fik de ældre serveret fynsk gullasch med kartoffelmos og seleb til dessert.