HA-rocker sigtes for drab

KØBENHAVN:Et medlem af Hells Angels blev tirsdag anholdt og sigtet for drabet på en 26-årig mand ved Christiania i København 1. juli. Den anholdte er 28 år og fuldgyldigt medlem af rockergruppen. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag. Den dræbte Ahmad Reza Jamali havde netop gjort et indkøb på Amager 1. juli, da han kørte videre til Refshalevej bag Den Grå Hal. Siddende i sin bil blev han dræbt af tre skud i nakken./ritzau/