EMNER

Håb for fremtiden

OBAMA:Jeg sad med stor glæde og stort håb for fremtiden og så, hvordan USA tog Barack Obama i ed som præsident. Hvor var det dog smukt. Hvilken karisma den mand besidder - og hvilket oratorisk talent. Han virker så utrolig troværdig, når han taler, og det må siges at være en mangelvare i politik i dag. Obamas første tale som præsident indgød håb for, hvordan USA og resten af verden fremover vil tale sammen. Obama åbnede for samarbejde med alle nationer, der bygger på vores fælles værdier. Samarbejde med alle nationer, der vil freden og dialogen. Han gav ærligt udtryk for, at sammen kan vi gøre meget mere end hver for sig, og at vejen frem var samarbejde på tværs af religioner, race og politisk overbevisning. Det kræver bare, at vi siger, at det er det, vi vil. Senere på aftenen dukker Danmarks statsminister Anders Fogh frem på skærmen. Han tillader sig for åben skærm at sige, at Obamas tale jo nærmest var udtryk for det samme som regeringens politik. At Fogh og Obama nærmest var på linje med hinanden. Det var lige før, Fogh sagde, at den tale kunne han selv have skrevet og holdt. Jeg fik næsten kaffen galt i halsen. Jeg kan godt forstå, at Fogh føler sig nødsaget til at fremstå som overvejende enig med Obama. Nu har Fogh jo haft en ønskeposition som ekspræsident Bush' altid tro væbner. Så det bliver sikkert svært ikke at være inde i varmen hos Obama. Men at påstå, at Danmarks regering fører samme politik, som Obama giver udtryk for, at han ønsker at føre, det er næsten mere, end jeg kan bære at høre. Hvor er det, at Danmarks nuværende regering indbyder alle til ligeværdigt samarbejde? Hvor er samarbejdet, når regeringen altid læner sig op af DF's stemmer? Hvor er regeringens troværdighed, når man går i krig på et lettere anløbent grundlag? Og jeg kunne blive ved. Hvis Fogh tror, at Danmarks befolkning ikke er i stand til at gennemskue, hans omgåelse af sandheden, må han have mistet al dømmekraft. Men hvis han rent faktisk mener rent politisk at være på linje med Obama, så står det jo endnu værre til med Danmarks statsminister. Jeg ved ikke hvilken af de to ovenstående scenarier, der er værst for Danmark? Men når nu USA er blevet moden til at vælge deres første afroamerikanske præsident, var det så ikke på tide, at vi i Danmark valgte vores første kvindelige statsminister? Lad os alle sige: Helle kan, og vi vil.