Slagterier

Håb for slagteriet i Sæby

Der er allerede aftalt møder med Danish Crown, siger Venstres Hans Jørgen Kaptain.

- en ny lov gør det muligt at differenciere spildevandsafgiften, og vi skal undersøge, om det kan hjælpe de store vandforbrugende virksomheder, siger formanden for Venstres byrådsgruppe, Hans Jørgen Kaptain. Arkivfoto: Kurt Bering

- en ny lov gør det muligt at differenciere spildevandsafgiften, og vi skal undersøge, om det kan hjælpe de store vandforbrugende virksomheder, siger formanden for Venstres byrådsgruppe, Hans Jørgen Kaptain. Arkivfoto: Kurt Bering

Selv om der ikke må ydes rabat på afledningsafgiften for spildevand, ligger prisen ikke nødvendigvis helt fast for de virkelig store forbrugere. Det siger formanden for Venstres byrådsgruppe, Hans Jørgen Kaptain, i en kommentar til byrådsmedlem Peter E. Nielsens udtalelser til NORDJYSKE onsdag om faren for, at Danish Crown vælger at lukke slagteriet i Sæby. - Jeg synes, det er helt forkert af Peter Nielsen at komme med så voldsomme udtalelser - især fordi han som medlem af teknisk udvalg og af bestyrelsen for Forsyningen A/S har meget let ved at undersøge tingene til bunds, siger Hans Jørgen Kaptain. - Havde han gjort det, ville han have vidst, at den dialog, han efterlyser, allerede er i gang, og at der er aftalt møder med både Danish Crown i Sæby og med fiskeindustrierne i Skagen om netop udgiften til afledning af spildevand, siger Hans Jørgen Kaptain. Læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave lørdag.