Håb om at begrænse uansvarlig VK-politik

Regeringen har på sin tredje finanslov i træk valgt at gennemføre ganske omfattende besparelser. Besparelserne rammer de mennesker, der modtager dagpenge, revalidering, børnecheck og SU. Det bliver igen de ældre, de unge, de ledige og de svageste i samfundet, som betaler gildet. Finansloven for 2004 betyder stort set en afskaffelse af hjemmeserviceordningen, stærkt begrænset byfornyelse og skrotning af portostøtten til en lang række foreningers medlemsblade. Men dette års finanslovforhandlinger huskes mest af alt for farcen på dagpengeområdet. Efter få dages kritik af aftalen fik regeringen pludselig kolde fødder og aftalte med DF at trække forslagene tilbage. Ikke desto mindre er navnlig beskæftigelsesministeren fortsat med at forsvare forslagenes indhold. Forslagene blev alene trukket tilbage, for at statsministeren ikke skulle tabe troværdighed. Han havde nemlig i valgkampen november 2001 lovet vælgerne ikke at ændre dagpengesystemet. De manglende besparelser bliver dækket ind ved, at staten overfører yderligere 185 mio. kr. fra sin egen bank – Hypotekbanken. Regeringens finanslov er altså ikke fuldt finansieret. Vismændene siger der mangler 28 mia. kr. Hele cirkuset om dagpenge har imidlertid fjernet fokus fra regeringens handlingslammelse overfor den stigende arbejdsløshed. Et problem, som regeringens finanslov kun forstærker. Finanslov koster arbejdspladser, den er uambitiøs, og måske værst af alt, forsømmer den fuldstændig at tage hånd om nutidens problemer og fremtidens udfordringer. I stedet for at skabe flere fængselspladser burde VKO-flertallet have koncentreret sig om at skabe arbejdspladser. Ledigheden er det danske samfunds største problem i øjeblikket, men dette års finanslov er fuldstændig blottet for ethvert tiltag til at skabe arbejdspladser. 50.000 har allerede mistet deres arbejde under den borgerlige regering, og på grund af regeringens besparelser, har flere økonomer peget på, at yderligere op til 8.000 mennesker vil miste deres arbejde som direkte resultat af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om finansloven for 2004. De arbejdsløse skal i hvert fald ikke forvente hjælp fra regeringens side. I stedet fører regeringen en misforstået og irrelevant værdikamp præget af ideologisk funderede besparelser. Fagbevægelsens ulandssekretariat har fået kniven af finansministeren. Her bliver verdens fattigste endnu en gang taberne, når regeringen og Dansk Folkeparti sætter dagsordenen. Også portostøtten til foreninger og organisationer spares væk. Her rammer man helt ind i livsnerven på det danske demokrati, nemlig muligheden for forskellighed, oplysning og debat. Taberne bliver endnu en gang ganske almindelige mennesker og det danske folkestyre. Nedskæringerne rammer i år de unge i erhvervsuddannelser særligt hårdt. VK-regeringens voldsomme begrænsning af skolepraktikken fra 5000 til 1200 pladser betyder, at udbuddene til de unge bliver færre overalt i Danmark. Fremover vil mulighederne for at komme i praktik være koncentreret på skoler i Danmarks større byer. Elever, der i øjeblikket er i skolepraktik lokalt i Danmark, tvinges med VK-regeringens forandringer til at rejse meget længere for en praktikplads. Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er ved at være godt og grundig træt af regeringens politik. De seneste meningsmålinger viser en klar fremgang til Socialdemokratiet. Det giver mig et håb om, at regeringens uansvarlige og usolidariske politik begrænser sig til denne sidste finanslov, og Socialdemokratiet er tilbage ved regeringsmagten næste år.