Håb om en uge fuld af blæst

Klitmøller huser igen i år Cold Hawaii PWA World Cup, der har officiel åbning mandag

Anna Bech Sørensen
Dagen før world cuppen i Klitmøller Foto: Peter Mørk
Klitmøller 18. september 2016 17:36

KLITMØLLER: Cold Hawaii PWA World Cup åbner officielt 12.30 mandag med først mulige start fra klokken 13.00.

I World Cuppen konkurrerer 32 af verdens bedste mandlige bølgevindsurfere.

Vejrudsigten melder ikke om den store blæst, men det tager Robert Sand eventmanager for Friends of Cold Hawaii roligt.

- Selvom der ikke kommer blæst de første dage, skal vi nok få deltagerne på vandet, siger han.

Hvis vinden ikke viser sig kan deltagerne eksempelvis fornøje sig med sup på havet. Men Robert Sand satser alligevel på vinden.

- Der behøves faktisk ikke så meget vind, for at der bølger til at konkurrere i, siger han.

Udover aktiviteterne på havet er der et sideprogram til World Cuppen, der torsdag til lørdag byder på fest og koncerter med blandt andre Nik & Jay og WhoMadeWho.

Robert Sand har da også store forventninger til ugen.

- Vi håber, at vi får en fed uge med en masse aktivitet. Og så må der gerne komme blæst, siger han.

World Cuppen varer frem til søndag klokken 14.00, hvor der er prisoverrækkelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...