Håb om rekord til julebank

Julestævnet kan fejre jubilæum

Torben Keller i kamp ved stævnet i Aabybro.
 foto: Grete Dahl

Torben Keller i kamp ved stævnet i Aabybro. foto: Grete Dahl

PANDRUP:Der er lagt op til, at der skal deles øretæver ud i Aabybro-hallen 27. december. Ikke fordi de lokale ungersvende skal til halbal. Nej - det er Pandrup Bokseklub, som for femte år i træk har lagt deres julestævne i hallen. Hos træner Søren Larsen er der store forventninger til stævnet. - Sidste år kom der 800 tilskuere, og der var rigtig god stemning. I år tror vi på, at 1000 tilskuere finder vej til Aabybro Hallen, siger han. Stævnet byder i alt på 11 kampe og i de 10 af kampene er der, som det også har været tilfældet i de foregående år tjekkisk modstand til de nordjyske boksere. - Tjekkerne plejer at holde et rimelig højt niveau, så der er ingen garanti for, at der udelukkende kan jubles over nordjyske sejre, lyder det fra Søren Larsen. Blandt de boksere der skal i ringen er de landsholdsaktuelle Kasper Bruun og Torben Keller. Det er matchmaker Mogens Brix, der har sørget for kontakten til de tjekkiske boksere, og i den forbindelse har Pandrup i øvrigt sagt god for, at han samtidig også sørgede for, at der kom tjekkiske modstandere til julestævnet i Aalborg den 28. december. - Men på nær én eller to er der ikke tale om de samme boksere, som dukker op til de to stævner, siger Mogens Brix. Ved stævnet i Aalborg var man havnet i en penibel situation, efter at en gruppe engelske boksere havde meldt fra, og derfor gik Pandrup BK og Mogens Brix ind og gav en hjælpende hånd til Aalborg-klubben Spartas formand Jens Jørgen Voldby. { Følgende nordjyske boksere skal i kamp i Aabybro Hallen: { Pandrup BK: Jon Høgh, Jim Andresen, Daniel Pettersen, Alåna Aharon, Stefan Carlsen, Rune Haugaard, Lasse Larsen, Torben Keller og Kasper Bruun { Lindholm BK: Martin Grøn, Nicolas Knudsen