Håbløs symbolpolitik

Danmark trådte ind i Schengen samarbejdet i 2001, og siden da har vi haft stor fordel af at kunne bevæge os frit mellem EU-landene og en styrket politiindsats mod den internationale kriminalitet.

Derfor vil det være noget af et tilbageskridt at trække os ud af Schengen-samarbejdet, hvilket forskellige debattører indimellem slår til lyd for. De ønsker i stedet, at vi indfører kontrol ved alle Danmarks ydre grænser for at sikre os imod, at narkotika, våben og uønskede personer kommer ind i landet. Troen på, at vagtposter ved grænserne kan forhindre kriminelle i at komme ind i Danmark, er omtrent ligeså naivt som ideen i 1800-tallet om, at Dannevirke kunne holde den tyske hær ude. Dannevirke viste sig som bekendt blot at være et nationalklenodie og ikke meget bevendt i en krig. Det samme gør gældende for de rød-hvide bomme, der i sin tid blokerede adgangen ind i Danmark. Også før Schengen-samarbejdet opererede kriminelle udlændinge i Danmark, ligesom narkotika blev smuglet ind. Jeg tør næppe tænke på, hvilke foranstaltninger, der skal til for at sikre Danmark imod udenlandsk kriminalitet, men at omkostningerne vil blive enorme og bringe os ind i total isolation. De internationale kriminelle er i dag så velorganiserede og sofistikerede at en enkelt betjent eller to i Åbenrå ikke gør nogen forskel. Hvis banderne vil have våben, handlede kvinder eller narkotika ind i Danmark, så skal de nok finde en vej, med mindre vi bygger en mur, der vil gøre israelske politikere grønne af misundelse og døgnbemander samtlige havne, lufthavne og grænseovergange med et større politikorps til at kropsvisitere og minutiøst gennemgå bagage, køretøjer og gods. Derfor vil en opsigelse af Schengen-samarbejdet og genindførelsen af grænsekontrol være intet mindre end håbløs symbolpolitik og dansk politi ville miste muligheden for at deltage i den fælles kamp mod de kriminelle bander, der ser stort på både lov og orden såvel som menneskeliv og grænser.