EMNER

Haahr er på pletten

Åbner anlæg nr. 32 og bliver nabo til det nye regionssygehus.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der skulle kran og løftegrej til for at få den store tank på pladsen i hullet, der var gravet på p-pladsen ved Føtex på Niels Bohrs Vej Foto: Henrik Bo

En 100.000 liter tank er på plads i jorden, og i midten af næste måned åbner Haahr Benzin sit tankanlæg nr. 32 Denne gang er det ved Føtex i Aalborg Øst. - Noget tyder på, at vi kigget rigtigt i kortene, siger teknisk direktør Elo Sørensen. Tankanlægget kommer til at ligge tæt på det nye regionssygehus med stor daglig trafik. Konkurrenceklausul Haahr er tilbage i Aalborg Øst, efter at direktør Olaf Haahr solgte sin virksomhed til Statoil i 2007. Med salget fulgte en konkurrenceklausul på tre år. Således blev servicestationen på hjørnet af Hadsundvej og Universitetsboulevarden i Aalborg Øst til Statoil. Efter karensperiodens udløb var Olaf Haahr og teknisk direktør Elo Sørensen i gang igen. Klar til konkurrence Man havde udviklet et koncept, hvor alt overlødigt var skåret væk. Det gælder også udgiften ved at have benzinkort. Kun gængse kreditgæld gælder. Desuden skal benzin- og oliepriserne altid ligge henholdsvis 30 og 50 øre under listeprisen. Det præger prisdannelsen hos andre selskaber i de byer, hvor man har slået sig ned. Benzinselskabet åbnede sit første anlæg efter karensen i Assens på Fyn 29. oktober 2007. 10 nye anlæg I maj 2009 åbnede man et anlæg på Nibevej ved Aalborg Storcenter. Det var anlæg nr. 12. Anlæg nr. 31 er nu på vej i Holbæk. Efter planerne skal det blive til 10 nye anlæg om året. - I år bliver det dog kun til otte, siger Elo Sørensen. Behandlingen af tillæg til lokalplaner kan forhale planlægningen i et halvt til to et halvt år. Det er således tilfældet med det planlagte anlæg på Thistedvej i Nørresundby, som man havde håbet var klar til åbning her i oktober. Nu giver man det et halvt år mere - Vi har også sagt til os selv, at når vi når de 50 anlæg, holder vi en pause for at evaluere, tilføjer Elo Sørensen.