Håndbold- damer vandt første kamp

VRENSTED:Vrensted IFs håndbolddamer i serie 1, spillede i søndags deres første kamp i efteråret. Med en hjemmebanesejr på 24-20 over Strandby/Elling IF 2 indledte håndbolddamerne sæsonen ganske fornuftigt, mener holdets træner, John Helledie. - Selvom sejren blev forholdsvis sikker, så var der alligevel en del vanskeligheder under vejs. Vrensteddamerne virkede fra start meget motiverede og satte sig på kampen med solidt forsvarsspil. Men gæsterne ville det anderledes. Det lykkedes faktisk Strandby/Elling at bringe sig foran ved halvlegen, og Vrensted-damerne måtte kæmpe for den endelige sejr. - Det var meget vigtigt med en sejr i vores første opgør, da der nu venter os to meget vanskelige kampe mod henholdsvis Taars-Ugilt IF 2 og HF Hjørring 2, der begge må være oprykningsfavoritter til jyllandsserien, siger John Helledie. Målscorere for Vrensted IF i kampen blev: Anette Isaksen, 7, Helle Svendsen, 6, Anette Christensen, 4, Brita Helledie, 3, Lone Larsen, 2, og Dorte Clausen, 2.

Forsiden