Håndbold hele Påsken

FfI's store påsketurnering Rødspætte Cup samler 4500 spillere og ledere i Frederikshavn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Larsen - atter i spidsen for Rødspætte Cup, der i år afvikles for 35. år i streg.

Håndboldlokomotivet Frederikshavn Fox røg af sporet. En konkurs blev en brutal stopklods for kvindehåndbold på eliteplan i Frederikshavn, men lokomotivets kollaps bremser ikke den lange togstamme af håndboldungdom, der er fødekæden til elitehåndbold. Tværtimod. Det aktuelle bevis er FfI's Rødspætte Cup, den årlige påsketurnering, Danmarks største ungdomsturnering, som i år afvikles for 35 gang. Fortsætter seriøst ungdomsarbejde - Det er selvfølgelig trist med Fox. Det er altid vigtigt, at ungdomsspillerne har noget at se op til, men for os får det ikke den store betydning, siger Per Larsen, leder af Rødspætte Cup. - Vi fortsætter det samme seriøse ungdomsarbejde i FfI, og jeg ved, at der ér sat resurser i gang med at løfte håndboldafdelingen, så vi igen kan komme i eliterækkerne. - Alle landets håndboldklubber mærker den økonomiske krise. Det betyder, at vi skal satse endnu mere på spillere fra egne rækker, og med Rødspætte Cup har vi et økonomisk fundament under FfI Håndbold, siger Per Larsen. Økonomisk fundament på en halv mio. Cuppen indbringer hvert år et overskud på cirka en halv million kroner til FfI. Mens damerne må ned og genstarte i 3. division - og FfI's 2. divisionshold samtidig rykkes ned i Jyllandsserien - er FfI's herrer rykket op i 1. division. - På den måde kommer der mere fokus på herrehåndbold, siger Per Larsen. 4500 håndboldspillere til byen Rødspætte Cup mærker ingen krise. Deltagerantallet er status quo, og med 309 hold betyder det, at omkring 4500 håndboldspillere, trænere og ledere bruger Påsken på håndbold i Frederikshavn og nærmeste omegn. Rykind på hotellerne De fleste hold er indkvarteret på kommunens skoler, og kampene spilles i 15 haller, fra 08 morgen til 22 aften. - Stadig flere forældre kommer med til cuppen, og i år har vi lavet en aftale med Scandic Hotel Frederikshavn, der er booket helt op, ligesom andre hoteller i landsdelen nyder godt af de mange gæster, fortæller Per Larsen. Åbning torsdag aften Borgmester Lars Møller åbner officielt Rødspætte Cup 2010, torsdag aften kl. 19 i Arena Nord, hvor der også vil være opvisningskamp mellem to af de bedste hold: Skjern Håndbold og Kärra HF fra Sverige. Med på Skjerns hold er to ligaspillere, tvillingerne René og Jørgen Rasmussen. Et andet interessant bekendtskab er AG Håndbold, den nye storkøbenhavnske håndboldsatsning, der deltager med fem hold. Blandt de lokale hold er SEIF's herreynglinge og FfI's pigehold varme medaljebud, når der mandag spilles om guld-, sølv- og bronzemedaljer i Arena Nord.

Forsiden