Håndbold i verdensklasse

Logvin er nu endegyldigt erklæret for Aalborg DH-spiller. 
Arkivfoto: Grete dahl

Logvin er nu endegyldigt erklæret for Aalborg DH-spiller. Arkivfoto: Grete dahl

FJERRITSLEV:Der bliver vist håndbold i verdensklasse, når de to danske tophold hos kvinderne, Aalborg DH og Randers HK, mødes i en opvisningskamp lørdag eftermiddag i Han Herred Fritidscenter i anledning af FIFs 75 års jubilæum. - Jeg kan godt garantere, at det bliver seværdig håndbold, siger Mogens Bay, der er kamp- og event-ansvarlig i Aalborg DH. Han lover, at Aalborg DH kommer i stærkeste opstilling - bortset fra Y-landsholdsspilleren Lærke Møller. Det betyder, at der bliver lejlighed til at se den ny Aalborg-stjerne Tanja Logvin. Mogens Bay tror også, at Randers kommer i den stærkeste opstilling. På holdet er bl.a. den hjemvendte landsholdsspiller Kristine Fruelund. Aalborg DH har netop spillet en træningskamp mod Sydkorea i Farsø, og vandt kampen 30-29. Der er solgt omkring 150 billetter i forsalg. Mogens Bay tror på omkring 300 tilskuere til kampen.