Håndbold på spil i fodboldklubben

} FUSION: Strandby IF har fået en lillesøster, når klubben på lørdag indleder sæsonen med kombinationen standerhejsning og generalforsamling. En del af generalforsamlingen går på at indlemme byens håndboldklub som et selvstændigt underudvalg i fodboldklubben med egen kasse og egne aktiviteter. Siden håndboldklubben i efteråret besluttede at opgive selvstændigheden og søge selskab i fodboldklubben har der været holdt flere møder mellem klubberne. Håndboldspillerne spiller allerede nu videre i serie tre under fodboldklubben. - Jeg regner med, at samarbejdet kan få et forløb til alles tilfredshed, siger klubformand Bjarne Pedersen, der i år selv skal stå for træningen af fodboldklubbens herrehopld i serie 5. Bjarne Pedersen og Lenette Mortensen er efter tur på valg til bestyrelsen. } STI TIL HESTE: Rideklubben i Farsø har fået sikkerhed for, at de fortsat kan benytte et stykke jord bag Storke Vinduer i Farsø, når virksomheden udvider. Planerne om udvidelse har været i høring og det er i den forbindelse, at klubben har fået sikkerhed for, at de kan benytte en sti til jorden. Storke Vinduer skal også retablere området efter byggeriet med et treradet læhegn.