Håndbold-spillerne i dyst om Masterchef-titlen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Holdkammeraterne måtte give fortabt for Søren Westphal, Arnor Atlason, René Antonsen og Chris Jørgensen løb med titlen Aalborg Håndbold Masterchef 2016.

Søren Westphal, Arnor Atlason, René Antonsen og Chris Jørgensen fejede al modstand af banen og kunne efter to timers strabadser i køkkenet hæve armene som vindere af Aalborg Håndbold Masterchef-titlen.

Normalt ser vi dem på en håndboldbane med sveden piblende ned langs kinderne, læderbolden placeret solidt i den harpiksfyldte hånd, hårdt kæmpende om hver eneste bold.

Under denne match var håndboldbanen skiftet ud med mere uvante rammer: Køkkenet på Brasserie & Restaurant No. 76.

Her kæmpede spillerne om hver eneste millimeter i køkkenet i jagten på at vinde det eftertragtede trofæ som Masterchef.

Tilberedning af bøf med bearnaise, pommes duchesse, sauteret grønt og crudité af beder gav spillerne kamp til stregen.

Dog ikke nær så meget som desserten, citronfromagen, der fik presset flere af spillerne ud i overtid.

Efter anstrengelserne i køkkenet blev bordet dækket, bestikket pudset, tallerkenerne anrettet og spillere og trænere kunne velfortjent nyde maden, mens restaurantchef Pia Merete Jensen og køkkenchef Christian Hjørringgaard Olsen på bedste X-Factor maner skulle kåre vinderne af Masterchef-dysten.

Med godt teamwork og lækre retter kunne Søren Westphal, Arnor Atlason, René Antonsen og Chris Jørgensen løbe med titlen Aalborg Håndbold Masterchef 2016.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.