Håndbold-stjerne: Forhold til Anja Andersen endte i jalousi-drama
I ny bog beskriver tidligere håndboldspiller Camilla Andersen, hvordan et kortvarigt forhold til Anja Andersen tilbage i 1990’erne endte brat
Opdateret kl. 16:10
KENDTE: Mens håndboldlandsholdet var på alle danskeres læber under OL i 1996, hvor kvinderne vandt guld, var der drama i kulissen.
I offentligheden afviste de to håndboldstjener Anja Andersen og Camilla Andersen dengang, at de var kærester, men alligevel så de til hinanden.
- Det er i medierne blevet til – og det er også det, som mange mennesker tror – at vi har været par i mange år. Det har store dele af offentligheden troet de seneste 20 år, for medierne har altid kædet os sammen, skriver Camilla Andersen i sin bog ifølge bt.dk.
- Men sådan var det i virkeligheden slet ikke. Jeg har kun været kæreste med Anja Andersen i et halvt år.
Bekræfter drama i forhold
Det var under OL i Atlanta i USA tilbage i 1996, at Anja Andersen og Camilla Andersen havnede på forsiderne af sladderpressen.
I flere artikler blev det beskrevet, hvordan kærligheden mellem de to håndboldstjerner endte i et drama, hvor Anja Andersen sagde farvel til OL-lejren før tid.
Men i sin nye bog beskriver Camilla Andersen ifølge bt.dk, at de to var gået fra hinanden flere år før balladen under OL i Atlanta.
I bogen bekræfter hun dog, at forholdet var præget af drama:
- I 1996 ved OL i Atlanta i USA, hvor vi vandt guld, og hvor hun tog hjem før tid, havde vi ikke været kærester i et par år. Anja Andersen var på det tidspunkt kæreste med en tysk kvindelig spiller. Under OL i Atlanta blev jeg kæreste med badmintonspilleren Lotte Olsen, og det flippede Anja Andersen helt ud over. Det blev officielt (i pressen, red.) til bruddet mellem os, og da Anja Andersen rejste tidligere hjem, blev det slået ekstra stort op i pressen. Jeg ved ikke, hvorfor hun reagerede så voldsomt over det,« skriver Camilla Andersen i bogen.
Den tidligere tophåndboldspiller Camilla Andersen er i dag medejer af rejebureauet Travel Sense og er single og bor alene.
Hendes nye bog ’Må jeg være fri’ udkommer 3. september på Forlaget Sidespejlet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.