Håndboldbrag i isarenaen

Aalborg satser på at vinde slutspilspuljen

Onsdagens kamp i Gigantium var særdeles fair og udramatisk, men her har et par Team Tvis Holstebro-forsvarere dog et håndfast greb om Aalborg-stregen Niclas Barud.Foto: Grete Dahl

Onsdagens kamp i Gigantium var særdeles fair og udramatisk, men her har et par Team Tvis Holstebro-forsvarere dog et håndfast greb om Aalborg-stregen Niclas Barud.Foto: Grete Dahl

AALBORG:Aalborg Håndbold rykker ind i Gigantium Isarena i hjemmekampen i semifinalerne, der spilles Kristi himmelfartsdag 9. maj og 12. maj.

- Flytningen skyldes i første række, at håndboldhallen er optaget af et andet arrangement 9. maj. Samtidig har vi gode erfaringer fra isarenaen, der er en fantastisk ramme med plads til 5000 tilskuere, forklarer direktør Jan Larsen.

Han håber dog ikke på en gentagelse af det seneste opgør i isarenaen, hvor Aalborg i september led sæsonens hidtil eneste hjemmenederlag mod den mulige semifinalemodstander Skjern,

Stor selvtillid

Aalborg kan undgå Skjern ved at vinde sin slutspilspulje, og muligheden er intakt efter onsdagens sejr på 27-20 over Team Tvis Holstebro.

Kravet er dog barskt - en sejr over KIF Kolding København i den afsluttende slutspilskamp i Brøndby 4. maj. Men selvtilliden er stor i Aalborg-lejren.

- Vi satser på at fortsætte det gode spil og vinde puljen, så vi tager over for at slå de jyder i København, lyder det med et smil fra anfører Jacob Bagersted, der betegner sejrschancen som rigtig god, selv om Aalborg på hjemmebane måtte nøjes med uafgjort i slutspilsopgøret mod Kolding-rivalerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.