Cykelsport

Håndboldklub bag cykelløb

Også i Tour de Als vanker der en gul trøje til vinderen

For 12. gang arrangerer håndboldklubsamarbejdet ASV 87, Tour de Als. Her handler det bare ikke om håndbold, men om cykling. Løbet afvikles lørdag 23. august og kommer til at strække sig over et par timer med udgangspunkt og mål ved Springvandspladsen i Als. - Der er selvfølgelig en gul trøje og et gavekort til vinderen. Desuden er der en helt ny cykel på højkant. Den udtrækkes blandt samtlige deltagere, fortæller Gitte Sand fra ASV 87. Igen i år kan man tilmelde gade- eller familiehold, der maksimalt må bestå af fire deltagere. Disse skal på skift gennemkøre ruten. Gaden eller familien, der indkører flest penge vinder en grillfest til en værdi af 3000 kr.