Håndboldklub truet af lukning

Hele bestyrelsen forlader Brønderslev Idrætsforenings håndboldafdeling

Esben Heine
Bjarne Axelsen er brændt ud efter fem år i Brønderslev Idrætsforenings håndboldafdeling. Arkivfoto
Håndbold 22. marts 2007 05:00

BRØNDERSLEV: En af byens største idrætsforeninger BI-Håndbold er i fare for at lukke. Formand Bjarne Axelsen, næstformand Peter Ørum, økonomiansvarlig Allan Thyrrestrup og kasserer Joan Kirk er blandt dem, der har meddelt at de stopper i bestyrelsen, når der torsdag 29. marts er generalforsamling. Det betyder at der skal vælges en helt ny bestyrelse på generalforsamlingen. - Sker det ikke vil der øjeblikkeligt blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der kan holdes 14 dage efter, og findes der heller ikke her nogle ledere dér, vil påtage sig opgaven at lede en forening med en blomstrende ungdomsafdeling med op mod 300 medlemmer vil BI-Håndbold blive foreslået lukket. - For mit eget vedkommende har jeg været med i bestyrelsen siden 2002. Det seneste år som formand, og ligesom for andres vedkommende er kræfterne brugt op, siger den afgående formand Bjarne Axelsen. - Der må nye og ikke mindst mange flere folk til, hvis klubben skal bestå, siger han. Han ligger ikke skjul på, at den siddende bestyrelse ikke har andet valg end at foreslå den ellers voksende forening lukket, hvis der ikke dukker emner til posterne op. - Det er ramme alvor dette her. Foreningen lukker, hvis der ikke er vilje til at drive den videre. Det er sørgeligt men de nøgne facts, siger Bjarne Axelsen. - Nuværende og tidligere seniorspillere samt familiemedlemmer til ungdomsspillere har nu chancen for at drive klubben videre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...