Håndboldpiger tager til Jetsmark

AARS:Aars HK¿s håndbolddamer tager i aften til Pandrup for at møde Jyllandsserie kollegerne Jetsmark HK i 4. runde af Jydsk Cup. Her skal de forsøge at følge de gode takter op, som holdet har leveret på det seneste, hvor det udover sejre i Jydsk Cup er blevet til en fire sejre på stribe i jyllandsserien, senest med en komfortabel sejr på 19-14 over lokalrivalerne fra Løgstør HK. I Jyllandsserien trak Aars damerne det længste strå i de to holds indbyrdes opgør i november måned med en smal sejr på 21-20, også på udebane.