Håndboldræve favoritter

{ FREDERIKSHAVN: Strandløver og håndboldræve kan opleves på Palmestranden ved Frederikshavn i dag, når der afvikles en indledende afdeling af DM i strandhåndbold, også kaldet Select Cup. Håndboldkvinderne fra Frederikshavn Fox sidder på strandtronen efter at have sikret sig titlen de seneste to sæsoner, og holdet der ledes af 1. divisionsholdets normale assistenttræner, Morten Holmen, er da også favoritter til at slippe videre til finalestævnet, der afvikles 24. juni på Fyns Badestrand ved Nyborg. Fox er indledende i pulje med HF Hjørring og Bjerringbro FH, mens en anden pulje består af Team Sindal/Taars, Horne KFUM og FFI. Hos mændene har de lokale arrangører fra FFI hele fire hold med. I pulje 1 deltager Viborg HK, FFI 2 og 4 samt HF Hjørring, mens pulje 2 indeholder Hjallerup, FFI 1 og 3 samt Odder.jop