Fodbold

Håndboldspillernes ferie er slut

AALBORG: Den igangværende håndboldturnering får nyt liv i weekenden. Efter tiltrængt jule- og nytårsferie skal holdene i gang med deres returopgør. Et af de mere spændende møder kommer til at stå søndag eftermiddag i Gug-hallen, hvor hjemmeklubben Visse IF's bedste damer er værtinder for de næstbedste fra Aalborg KFUM.. Formentlig får hjemmebanespillerne hænderne fulde. Ganske vist har de kun tabt en enkelt kamp, men det skete netop mod Aalborg KFUM med cifrene 11-23 i begyndelsen af november. Gennem hele sæsonen har KFUM'erne været urørlige. Ikke nok med at de kommer til Gug med maksimumpoint 18 mod Visses 16, men et af de bedste vidnesbyrd er målscoren efter ni spillerunder: 255 mod 174. Visse står med 177-144. Herrernes jyllandsserie springer også i øjnene. Oprykkerholdene fra Aalborg-klubben IK 1919 og Vodskov IF har lagt sig forrest med henholdsvis 15 og 13 point. Begge holder dog fri i weekenden. Vadums bedste hold skal heller ikke i kamp. Vadum afsluttede ellers første turneringshalvdel med et par bemærkelsesværdige resultater, 30-21 mod Nøvling og 26-19 mod Vodskov, har 11 point, og deler den øjeblikkelige tredjeplads med Aabybro HK og Nøvling IF. brula Weekendens program for de lokale mandskaber i danmarks-, og jyllandsserien samt serie 1 ser sådan ud: Danmarksserien, damer: Søndag kl. 16.15: Visse IF-Aalborg KFUM 2. Jyllandsserien, herrer, kreds 1: Søndag kl. 15 i Idrætshallen, Østre Alle i Aalborg. Aalborg HK 2-Nøvling IF. Søndag kl. 15 i Løkken-hallen: Vrensted IF-Aalborg KFUM 3. Jyllandsserien, herrer, kreds 2: Søndag kl. 16.30 i Ferslev-hallen: Dall/Ferslev IF-Nr. Søby IF. Jyllandsserien, damer: Søndag kl. 14.30 i Bannerslundhallen i Elling: Strandby/Elling IF-Nøvling IF. Søndag kl. 15 i Ferslev-hallen: Dall/Ferslev IF-Flauenskjold IF. Søndag kl. 16.15 i Støvring-hallen. Støvring IF-Aalborg KFUM 3. Serie 1, herrer, pulje 1: I dag kl. 16.15 i Hirtshals-hallen: Hirtshals HH 80-Vodskov IF 2. Serie 1, herrer, pulje 2: Søndag kl. 15 i Gug-hallen: Visse IF-TIF/Dannebrog HK. Søndag kl. 17.30 i Idrætshallen, Østre Alle i Aalborg: Aalborg HK 3-HK Star Aalborg 2. Søndag kl. 17.30 i Gug-hallen. Visse IF-HK Star Aalborg. Søndag kl. 19.15 i KFUM-hallen, Under Lien i Hasseris. Aalborg Politi's IF-AIK Vejgaard. Serie 1, damer: I dag kl. 18.10 i Idrætshallen, Østre Alle i Aalborg: Aalborg HK 2-Nøvling IF 2. Søndag kl. 13 i Ulsted-hallen: Ulsted BK-HK Star Aalborg. Søndag kl. 16.15 i Idrætshallen, Østre Alle i Aalborg: Aalborg HK 3-HK Olympia Nørresundby. Søndag kl. 18.45 i Gug-hallen: Visse IF 2-TIF/Dannebrog HK.