Håndboldstjerner til Aars

Lars Krogh Jeppensen og en række andre kendte spillere er med på holdet, når Aars HK møder Bjerringbro-Silkeborg.

Den tidligere Barcelona-, Kiel- og Flensburg Handewitt-spiller Lars Krogh Jeppesen er med, når Bjerringbro-Silkeborg på torsdag spiller træningskamp mod Aars HK.

Den tidligere Barcelona-, Kiel- og Flensburg Handewitt-spiller Lars Krogh Jeppesen er med, når Bjerringbro-Silkeborg på torsdag spiller træningskamp mod Aars HK.

En af dansk håndbolds største stjerner gennem de senere år, Lars Krogh Jeppesen, kan sammen med en række andre store håndboldnavne opleves i Idrætscenter Østermarken i Aars torsdag i næste uge. Aars HKs 2. divisionshold skal nemlig spille træningskamp mod Bjerringbro-Silkeborgs ligahold, så det er er noget af en start, den lokale håndboldklub får på den ny sæson. - Gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg har nemlig lovet at møde med alle stjernerne, så selv om kampen nok ikke bliver spændende, er der masser af kendte spillere fra fjernsynet og spektakulære detaljer at se på. Personlig glæder jeg mig som gammel fløjspiller til at se hvad fløjspilleren Andreas Toudahl kan vise, siger Axel Heisz Pedersen, formand for Aars HK. Blandt andre kendte navne udover Lars krogh Jeppesen er den tidligere landssholdsspiller Ian Marko Fog og stortalentet Morten Olsen. Og på trænerbænken finder man bl. a. den tidligere landsholdsstjerne Nicolai Jacobsen. Bjerringbro-Silkeborg sluttede sidste sæson som nummer fire i grundspillet og spillede to meget spændende og seværdige kampe semifinaler mod FC København, hvor de dog måtte se sig slået af de senere danske mestre. Holdet har haft lidt udskiftninger, så der er nye spillere fra ind og udland, der skal kæmpe om deres pladser, hvilket skulle altså være garanti for godt håndspil i Østermarkhallen. - Det midtjyske ligahold ligger for tiden i træningslejr i Fjerritslev og har ønsket nogle træningskampe mod hold, der kunne give dem modstand, men ikke mere end at holdet kan arbejde med nogle detaljer i deres spil. Valget faldt på Aars HK, der jo i sidste sæson var tæt på at skulle spille om oprykning til 1. division. Nu får vores unge mandskab så chancen for at prøve kræfter med ety ligahold og vise publikum, at det ikke var en tilfældig placering i sidste sæson, siger Axel Heisz Pedersen.