Håndværker død efter styrt fra tag
Arbejdstilsynet undersøger nu omstændighederne bag arbejdsulykke, der kostede en håndværker livet.
Håndværker død efter styrt fra tag
Den 51-årige håndværker, der tirsdag faldt ned fra et tag ved Holstebro, er nu død af sine kvæstelser.
Manden døde på hospitalet onsdag eftermiddag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden var ved at afmontere tagplader på en ejendom i Mejrup, da han tilsyneladende trådte på et spær, der ikke kunne holde.
Ved styrtet fik han kraniebrud og blev overført til sygehuset i Aalborg.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge omstændighederne.
/ritzau/