Håndværker udløste brandalarm

Redningsvæsen 1. december 2004 05:00

AALBORG: Brandfolkene fra Beredskabscenter Aalborg var to gange på udrykningsopgave i løbet af tirsdagen. Begge gange var der ikke nogen brande at slukke. Første gang var tirsdag sidst på formiddagen, hvor en håndværker var ved at teste en alarm på et nybyggeri på Forchhammervej. Håndværkeren var ikke klar over, at alarmen var tilsluttet, så han blev temmelig overrasket over at se brandfolkene komme susende. Anden gang var klokken halv tre om eftermiddagen, hvor en alarm indløb fra Løvvangcentret i Nørresundby. Denne gang var det cigaretrøg, der udløste en røgalarm. I følge beredskabsmesteren var det ikke første gang, at røgalarmen har kostet brandfolkene en unødvendig tur over fjorden. Derfor vil de lave installationerne om, så brandalarmen ikke udløses så let.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...