Håndværkere fandt to skudhuller i biler

Ukendte gerningsmænd sendte to skud gennem to biler tilhørende et tømrerfirma i Vanløse.

Håndværkere fandt to skudhuller i biler

Bandekonflikten buldrer derudaf og skuddene lyder i gaderne. Tirsdag morgen kunne håndværkere i Vanløse finde to skudhuller i deres varebiler, som de ikke anede, hvor kom fra, oplyser Københavns Politi.

Politiet rykkede ud til Skjulhøj Alle, hvor bilerne var parkeret. Her kunne betjentene konstatere, at to varebiler var ramt af et skud hver.

Et projektil var gået hele vejen igennem kasserummet på den ene bil, og den anden bil var ramt igennem førerdøren. Projektilet blev fundet i førersædet, og på fortovet fandt politiet to afskudte 9 millimeter hylstre.

Naboer i området kunne fortælle, at skuddene sandsynligvis var afgivet søndag aften omkring klokken 21.00 -21.30. Flere naboer havde nemlig hørt knald, som ved skud. Ingen havde dog kontaktet politiet.

Det er uvist, om skuddene er banderelateret, men politiet beder offentligheden kontakte Københavns Politis bandeenhed via telefonnummer 114, hvis man har set noget i forbindelse med skyderiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst