Håndværkere fik slukket brand

To håndværkere får ros fra indsatsleder på Mors ,efter de fik slukket en brand i taget på Dueholmskolen

Niels Hansen
To håndværkere blev indlagt til tjek for røgforgiftning, efter de havde slukket en mindre brand i taget på Dueholmskolen. Foto: Peter Mørk
Ildebrand 6. februar 2018 07:25 - Opdateret 6. februar 2018 08:36

NYKØBING: To håndværkere, som var ved at brænde tagpap på taget i forbindelse med renoveringen af taget på Dueholmskolen i Nykøbing Mors, opdagede omkring klokken 15, at der var gået ild i selve taget.

- De gjorde det helt rigtige, fortæller indsatsleder Mogens Hansen fra brandberedskabet på Mors.

Håndværkerne snuppede nemlig alle de pulverslukkere, som de havde i nærheden, kravlede ned i taget og fyrede dem af mod ilden.

Det betød dog, at de begge måtte sendes med ambulance til sygehuset i Thisted, for at blive tjekket for røgforgiftning.

Men rosen er der stadig fra indsatslederen, som fortæller, at de skar noget af taget op og kunne konstatere, at ilden var fuldstændig slukket.

- De havde alt sikkerhedsudstyret i orden, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...