Håndværkerne rykker snart ind i Ellidshøj Skole

Skolevæsen 8. september 2004 06:00

ELLIDSHØJ: Nu varer det ikke længe, før håndværkerne går i gang med at hamre og banke i Ellidshøj Skole. Arbejdet bliver sendt i udbud i løbet af ganske kort tid, og derefter går det løs med nybyggeri og ændring af eksisterende lokaler. I løbet af i år og næste år vil der blive brugt i alt 6,9 mio. kr. på skolen. De gamle, slidte barakker skal væk, og i stedet skal der laves en moderne tilbygning med ovenlys. Skolen får blandt andet nyt skolebibliotek, nye grupperum og nyt fælles faglokale til sløjd, billedkunst og håndarbejde. Arbejdet skal efter planen være færdigt i efteråret 2005.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...