Hård belastning

Dagpengesatserne er en skandale. Et rigt land som Danmark burde have råd til at behandle os ordentligt.

Ingen bekymrer sig tilsyneladende om os, hverken partierne, fagforeningerne eller virksomhederne. Man taler om højere løn og faldende friværdier – men ikke om dagpengesatserne. Hvor meget får en arbejdsløs? 80 pct. af den normale løn? Jo, hvis han havde en månedsløn på 18.900 kr. eller derunder, inden han blev arbejdsløs. En lille gruppe dårligt lønnede bliver dækket ind med de berømte 80 procent, alle andre får langt mindre. For mig eget vedkommende er dækningsgraden 54. Det maksimale beløb er 15.200 kr. om måneden, ingen arbejdsløs i Danmark får mere end det, af beløbet skal der naturligvis betales skat. Den såkaldte dimittendsats er et særligt problem. Beløbet er på 12.264 kr. om måneden minus skat. Mennesker, der har kæmpet sig gennem en lang uddannelse i håb om at få et godt job, er på dimittendsats i årevis. Helt ærligt, kan I være det bekendt? Og hvem kan overhovedet leve for det beløb? Den arbejdsløses privatøkonomi bliver i løbet af få måneder kørt i sænk. Kun de allermest nødvendige udgifter såsom husleje, vand og el kan man klare at betale. Arbejdsløshed betyder økonomisk og social fattigdom. Det går ud over børnene. Man må melde afbud til fødselsdage og skolearrangementer. Kammeraterne begynder at betragte barnet og dets forældre som ”mærkelige” og barnet føler sig sat udenfor. Arbejdsløshed er ikke blot en økonomisk, men også en hård psykisk belastning. Et ægteskab kan have svært ved at overleve en lang periode med arbejdsløshed. Det er velfærdssamfundet Danmark, kammerater. Vi skal tage os af de svage. De stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Bullshit!