Hård kamp for at få fiskene igen i fjorden

Fjorden vil stadig i en del år frem have det skidt

Vagn Ove Brøndum og Elmer Stevn har som lystfiskere oplevet bedre tider. Miljøet i Limfjorden er stadig langt fra det mål, som politikerne har sat. Foto: Daniel Mikkelsen

Vagn Ove Brøndum og Elmer Stevn har som lystfiskere oplevet bedre tider. Miljøet i Limfjorden er stadig langt fra det mål, som politikerne har sat. Foto: Daniel Mikkelsen

NORDJYLLAND:Ålegræsset er igen begyndt at brede sig, og vandet er mange steder blevet mere klart en tidligere. Det er små tegn på, at der er sket forbedringer i Limfjorden. Men de store problemer er der stadig. Udledningen af næringsstoffer - især kvælstof - er alt for stor, og der er ingen udsigt til, at Limfjorden inden for en overskuelig årrække når op på tidligere tiders fiskemængder. Amterne omkring Limfjorden - Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter - vil i år revurdere den handlingsplan, der er lavet for Limfjorden. Den situation bliver fredag drøftet på en konference i Viborg, hvor der deltager politikere, forskere og organisationer, der har interesse i Limfjordsmiljøet. Almindelig enighed Blandt lystfiskere er der almindelig enighed om, at det står skidt til. - Det går ikke særlig godt. For hvert år der går bliver der færre fisk. Det, der især er tilbage er sild og hornfisk samt ørreder, der går på træk. Vi har så flot en fjord, og mange vil gerne bo ved den. Men det er for få, der interesserer sig for, hvordan det ser ud under vandoverfladen, siger Vagn Ove Brøndum. Han er medlem af Nordjysk Lystfiskeriforening, og forholdene i og omkring Limfjorden har i en årrække været hans store interesse. Udledningen af næringsstoffer fra landbruget har i en række år været et af det helt store problemer, hvor politikerne gang på gang har gennemført stramninger. Men efter Vagn Ove Brøndums mening er der en lang række andre problemer, som politikerne også bør gribe fat i. Flere problemer Det er bl.a. grødeskæringen i vandløb: - Grøden bliver ikke længere samlet op. Det fører masser af ålegræs ud i fjorden, hvor det ligger og rådner. Et andet stort problem er skrabningen af muslinger, der er taget til, siger Vagn Ove Brøndum. Han peger på, at muslingerne fungerer som en slags rensningsanlæg, idet en musling filtrerer mellem 50 og 100 liter vand i døgnet. - Muslingeskraberiet fjerner muslinger og vegetation samtidig med at sand og mudder bliver hvirvlet op og føres andre steder hen, hvor det ødelægger liv, mener Vagn Ove Brøndum. Endelig peger lystfiskerne også på, at de anser skarven som et stort problem. Den får skyld får at spise de fisk, der bliver sat ud i åer. Her er mange lystfiskere også utilfredse med, at de gennem de seneste har fået forbud mod at sætte fiskeyngel ud i bl.a. Lindenborg Å. Efter lystfiskernes mening vil udsætning af yngel blive til gavn for Limfjorden. Hos forskningen kan lystfiskerne hente støtte til deres påstand om, at fiskebestanden er gået tilbage. - Og der er ikke i de nærmeste år udsigt til, at der sker nogen markant fremgang, siger seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser Erik Hoffmann. Fladfisk og torsk Men man skal lige huske på, at her er det anderledes med f.eks. sild og brisling, der er overfladefisk. Dem er der sådan set mange af. Problemerne gælder fladfisk og torsk, der opholder sig i de dybere vandlag. Her har der været meget stor tilbagegang. Men hele økosystemet i fjorden har ændret sig, og man kan sige, at fiskeriet af fisk er gået ned, så er fiskeriet af østers og muslinger er større end nogensinde.