EMNER

Hård kritik af Brovst i Freddysag

Juridisk og socialfagligt er det stærkt kritisabelt, at Brovst Kommune ikke har lavet en grundig undersøgelse af, hvorvidt Freddys dagplejeforældre er egnede som plejeforældre for den treårige dreng. Det siger socialforsker Karin Kildedal, Aalborg Universitet.

So­ci­al­for­sker Ka­rin Kil­de­dal fra Aal­borg Uni­ver­si­tet ret­ter en kraf­tig kri­tik mod Brovst Kom­mu­ne, for­di den ikke har la­vet en grun­dig un­der­sø­gel­se af, hvor­vidt Freddys dag­ple­je­for­æl­dre, Lene og Per Wes­ter­gaard, er eg­ne­de som ple­je­for­æl­dre. FOTO: AJS NIEL­SEN

So­ci­al­for­sker Ka­rin Kil­de­dal fra Aal­borg Uni­ver­si­tet ret­ter en kraf­tig kri­tik mod Brovst Kom­mu­ne, for­di den ikke har la­vet en grun­dig un­der­sø­gel­se af, hvor­vidt Freddys dag­ple­je­for­æl­dre, Lene og Per Wes­ter­gaard, er eg­ne­de som ple­je­for­æl­dre. FOTO: AJS NIEL­SEN

Det er sagt som kommentar til, at dagplejeforældrene er blevet spist af med et mundtligt afslag fra kommunen på den ansøgning, de sendte i maj om at blive godkendt som plejefamilie for Freddy. Afslaget blev begrundet med, at dagplejemoren med sine 46 år er for gammel, at hun ikke har den fornødne kompetence, at parret bor for tæt på Freddys hjem, og at de ikke har andre børn i hjemmet. Flere samtaler må til - Ifølge loven skal man tage udgangspunkt i familiens ønsker om, hvad der skal ske med deres barn, og i dette tilfælde er der et ønske om en bestemt plejefamilie, fastslår Karin Kildedal. Og man kan ikke vide, om dagplejeforældrene har den fornødne kompetence eller ej, når man ikke har undersøgt dem ordentligt. Det vil sige, at der skal foretages flere dybtgående samtaler med parret, hvor man undersøger alle de elementer, man normalt undersøger i en sådan sag, før man kan afgøre, om en familie er egnet som plejefamilie til et konkret barn. - Begrundelsen, at en plejefamilie bor for tæt på forældrene, holder ikke, siger Karin Kildedal. Ifølge loven må plejeforældre og biologiske forældre gerne bo tæt ved hinanden, hvis plejefamilien har kompetence til at klare det. Hvis det kan fungere, kan det oven i købet være godt for barnet. Om dagplejemorens alder siger Karin Kildedal: - Når man skal anbringe små børn, skal man skele til adoptionsloven, og der står, at der ikke må være mere end 40 års forskel på barn og plejeforældre. Når det drejer sig om så lille et barn, skal man kigge 30 år frem, og derfor er alder selvfølgelig en vigtig del, men det er ikke det eneste. De 43 års forskel, der er i det aktuelle tilfælde, kan ikke alene være afgørende i en sag, hvor en forældre ønsker sit barn anbragt et bestemt sted, understreger Karin Kildedal. Alderen skal sættes i sammenhæng med en række andre faktorer, før man kan træffe afgørelse om en plejefamilies egnethed. Tidligere udtalelser om, at dagplejeforældrene umiddelbart skulle kunne godkendes som plejefamilie, når de i forvejen er godkendt som aflastningsfamilie, holder ifølge Karin Kildedal ikke. - Aflastning er ikke det samme som at være fuldtids plejefamilie. Men i og med, at familien er godkendt til aflastning, kan man vel sige, at der ikke er noget i vejen med den. Men en fuldtids anbringelse omfatter mange elementer, når der er tale om så lille et barn, der skal vokse op. - Set ud fra et fagligt og juridisk synspunkt er det betænkeligt, at Brovst Kommune ikke har undersøgt sagen til bunds, fastslår Karin Kildedal. Beslutningen om tvangsfjernelse har Karin Kildedal følgende kommentarer til: - Hvis et barn er så truet, at det bør tvangsfjernes, så skal man ifølge loven gøre det. Hvis der ikke er grundlag for en tvangsfjernelse, så hverken kan eller skal man. Så skal en sag foregå i et frivilligt samarbejde mellem forældre og kommune. Selv om man laver en tvangsfjernelse, bør og skal man stadig samarbejde med forældrene om barnets konkrete opholdssted. Forældrene mister jo ikke forældremyndigheden, selv om man laver en tvangsfjernelse. De mister ”kun” retten til at have barnet hjemme. - Men både ud fra lovens intentioner og et fagligt perspektiv skal forældrene stadig inddrages i, hvor barnet skal vokse op. Det vil sige, at man stadig skal tilstræbe, at forældrene er enige i valget af plejefamilie, pointerer Karin Kildedal. Ansøgning afleveret Freddys dagplejeforældre, Lene og Per Westergaard, afleverede i går på rådhuset i Brovst en skriftlig ansøgning om at blive godkendt som plejefamilie. Den nye ansøgning er et resultat af demonstrationen i mandags til fordel for Freddy og hans familie, hvor demonstranternes møde med kommunens repræsentanter resulterede i, at dagplejeforældrene blev opfordret til at komme med en ny ansøgning. Kommunaldirektør Carl Stefan Bauditz bekræfter modtagelsen af den nye ansøgning: - Nu ryger den i dyngen til sagsbehandling, og så vil den blive behandlet i dialog med amtet, som vi gør i den slags sager. Kommunaldirektøren ønsker ikke at kommentere Karin Kildedals kritik af kommunens behandling af Freddy-sagen, men henviser til, at sagen nu er havnet i en anden instans - Det Sociale Nævn i Nordjylland - som behandler en klage fra Freddys forældre over kommunens valg af plejefamilie. - Vi er meget tilfredse med, at vores afgørelse nu bliver prøvet ved en anden instans, siger Carl Stefan Bauditz og tilføjer, at kommunen er i gang med at udarbejde en redegørelse til Det Sociale Nævn. Ifølge chefkonsulent Frede Fisker kan der ventes en afgørelse fra Det Sociale Nævn i løbet af en måneds tid. Freddys far, Villy Nielsen, der gik under jorden med sønnen onsdag 12. juli efter kommunens beslutning om tvangsfjernelse, sagde fra sit skjul i går til NORDJYSKE, at han og sønnen ikke dukker op, før Freddy kan komme i familiepleje hos Lene og Per Westergaard.