Hård kritik af tidlig skolestart

Regeringen vil sløjfe børnehaveklassen; Aldeles unødvendigt, siger kritikere

Regeringen ønsker at udvide undervisningspligten til 10 år. Det skal gøres ved at sløjfe børnehaveklassen, der ændrer navn til første klasse. Her stilles der så krav om en times daglig undervisning i dansk. - Når så mange børn alligevel bruger børnehaveklassen, så kan man lige så godt begynde skolegangen med det samme, lyder forklaringen fra Anne-Mette Winther Christiansen, der er medlem af uddannelsesudvalget for Venstre. Forslaget, som er en del af den pakke, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) tirsdag præsenterede på et pressemøde, møder nu hård kritik. Blandt andet fra Danmarks Lærerforening, hvor man især er bekymret for udsigten til en alt for boglig start på skolelivet. - Skolestarts-alderen skal ikke bare sænkes. Man skal passe på, at man ikke gør barndommen til en fuldstændig styret proces. Der er et fornuftigt indhold i de nuværende børnehaveklasser, hvor der allerede foregår masser af undervisning og god forberedelse til den senere skolegang, så jeg forstår ikke behovet, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.Ifølge Danamrks Lærerforening er der ikke belæg for, at en mere boglig start resulterer i fagligt stærkere elever. Selv om undervisningsminister Bertel Haarder (V) ved udspillets offentliggørelse udtrykte forventninger om et bredt forlig, så skal han slås for overhovedet at samle flertal i Folketinget. Hos regeringens faste forligskammerat Dansk Folkeparti efterlyser uddannelses ordfører Martin Henriksen en garanti for, at den nye første klasse fortsætter som en blød introduktion til den egentlige skolegang. - Det må ikke blive en glidebane, hvor man pludselig propper alle mulige fag ind. En dansktime om dagen lyder fornuftigt, men der skal ikke stilles for store faglige krav så tidligt, siger Martin Henriksen, som finder det positivt, at børnehaveklasse-året gøres obligatorisk. Hos oppositionspartierne har man heller intet i mod den obligatoriske del, men planerne om øget faglighed vækker bekymring hos SF's Pernille Vigsø Bagge. - Børn må simpelthen ikke ikke have lov til at være børn mere. Jeg synes, der er en tendens til, at vi går tilbage til det, der minder om 1950'ernes pædagogik. Alle de sociale kompetencer, som vi sætter højt, ryger fuldstændig fløjten, siger SFs folkeskoleordfører. Og heller ikke hos De Radikale ser man nogen grund til at pille ved den eksisterende børnehaveklasse. - Jeg kan ikke se, hvad man vinder ved det, for der er ikke nogen faglig grund til at lave om på det, vi allerede har, siger partiets uddannelsesordfører Margrethe Vestager. De 10 års skolepligt er en del af regeringens udspil, hvor også 10. klasse får en tur med den politiske kniv. Fremover skal de nemlig erstattes af en ny ungdomsuddannelse, der fokuserer skarpt på brobygning til erhvervsuddannelserne. Det har fået efterskolerne til at tvivle på en reel fremtid for de brede 10.klasser på landets efterskoler. Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen, frygter, at det vil være svært at tiltrække de elever, som sigter efter en studentereksamen. Og på Christiansborg forstår man bekymringerne. Socialdemokraterne, der er forligspartner på området, kalder forslaget for et decideret dødsstød til efterskolerne. Men det afviste undervisningsministeren tirsdag, hvor han understregede, at ungdomsklassen er for alle, og ikke kun for de allersvageste elever.