Aalestrup

Hård straf

DYRPLAGERI:Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg på tv så den uhyrlige historie om, at en flok unge i Aalestrup har moret sig med at hælde benzin på et marsvin og derefter tænde ild til det stakkels dyr. Mage til afstumpethed skal man forhåbentlig lede længe efter. Jeg bliver altid vred og harm. når jeg hører om mishandling af dyr, børn og andre forsvarsløse individer. Jeg vil stærkt håbe, at politiet hurtigt finder gerningsmændene til dette vanvittige dyrplageri - og at de idømmes en hård straf jævnfør lovgivningen om dyrplageri. Jeg er overbevist om, at der kun er meget lille minoritet af afstumpede personer i Aalestrup og andre steder i landet, der kan finde på at more sig med at påføre dyr sådanne pinsler. Hvad forældrene til de formastelige dyrplagere og vi andre gøre for at forebygge denne sygelige form for morskab? I hvert fald skal samfundet kraftigt markere, at en sådan bestialsk adfærd er komplet uacceptabel. Der er ingen formildende omstændigheder.