Fodbold

Hård træning og kunstgræs slider hårdt på Bendtner

Nicklas Bendtner skal på skånekost i den kommende uge efter en hård opstart i norske Rosenborg.

Nicklas Bendtner er sandsynligvis tilbage på 100 procent om en uges tid, vurderer Rosenborgs lægestab. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Nicklas Bendtner er sandsynligvis tilbage på 100 procent om en uges tid, vurderer Rosenborgs lægestab. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner misser tre træningskampe i denne uge for Rosenborg på grund af en slidt krop.

Rosenborgs medicinske koordinator, Haakon Schwabe, fortæller, at den 30-årige dansker er hårdt mærket af vintertræningen.

- Nicklas slider med overbelastning i knæ og hofte efter en hård træningsperiode på Gran Canaria, siger Schwabe til klubbens hjemmeside.

- Kunstgræsset i Abrahallen har ikke gjort situationen bedre den sidste uge, siger han.

Nicklas Bendtner bliver skånet i resten af ugen, så danskeren om kort tid er klar til at rejse med resten af Rosenborg-truppen på holdets anden træningslejr denne vinter. Her går turen til Marbella.

- Han vil træne alternativt den kommende uge, men alt tyder på, at han vil være på 100 procent, når vi tager til Spanien, siger Haakon Schwabe.

Nicklas Bendtner endte i sidste sæson som topscorer med 19 mål i den bedste norske fodboldrække, hvor Rosenborg også vandt mesterskabet.

Den norske sæson i Eliteserien skydes i gang om en måned.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst