Lokalpolitik

Hård valgkamp venter forude

USA-VALG Vælgerne i USA skal ikke vælge ny præsident før efteråret 2008, men allerede 7. november i år kan amerikanerne og alle andre få en pejling på, i hvad retning politikken drejer i verdens for tiden eneste supermagt. Den dag er alle medlemmer af Repræsentanternes Hus og hver tredje medlem af Senatet i den amerikanske kongres på valg. Det centrale emne for valgkampen ligger allerede fast. USA har 130.000 soldater udstationeret i Irak, hvor de kæmper for at indføre demokrati som afløsning for Saddam Husseins diktatur. En kamp, der hver dag koster amerikanske liv i et voldsplaget, politisk morads - og en kamp som mange tvivler på kan vindes. Et flertal af de amerikanske vælgere vil foretrække en delvis militær tilbagetrækning allerede i år, viser meningsmålinger. Og akkurat den stemning kostede forleden den demokratiske veteran Joseph Lieberman posten som demokratisk senatorkandidat i Connecticut - en post, som han ellers har repræsenteret de seneste 18 år. Den hidtil ukendte Ned Lamont vandt primærvalget - det første i denne omgang - og han har straks lagt an til en mere aggressiv kurs over for præsidenten og republikaneren George W. Bush. Trods den udbredte modstand mod krigen i Irak er et markant kursskifte i det demokratiske parti langt fra sikker. Mange ledende politikere har bakket varmt op om indsatsen, og i den sidste ende kan det lykkes Bush og hans folk at udnytte modstanden til at sikre fortsat flertal i begge kamre. Det kan ske, hvis det lykkes at fremstille demokraterne som splittede, upatriotiske og svage over for terrorister. En stærk forenklet valgkamp, bestående af slagord om ”dem og os” kan måske sikre republikansk sejr. Især hvis det samtidig lykkes at udstille demokraterne som tilhængere af fri abort og bøsseægteskaber - to ting, der forekommer rimelige i mange europæiske øjne, men for mange amerikanerne er selve indbegrebet af Sodoma og Gomorra. Hvis det derimod lykkes for demokraterne at holde sammen og udnytte krigsmodstanden til at sikre politisk flertal i det ene eller begge kamre, så kan præsident Bush blive tvunget til at begynde en tilbagetrækning hurtigere end ønsket. Det rejser spørgsmålet: Hvad så med irakerne? Er regeringen og dens tropper stærke nok til at sikre freden? Meget tyder på det modsatte.