Hård valgkamp

LØFTER:S vil have 50.000 flere i arbejde, hvis partiet vinder folketingsvalget. Det er alt for få i forhold til hundredtusinder arbejdsledige danskere uden job. 200.000 dagpengeledige og 500.000 andre ledige. Partiet vil lave en ny skattereform, der skal betales af erhvervslivet/virksomhederne. Det skaber ikke flere job. Tværtimod. Skatten skal lettes, men ikke for de laveste indkomster. VK-regeringen vil have flere i arbejde, men har tabt 50.000 job. Der skal iværksættes andre tiltag. Virksomhederne skal have bedre vilkår til at skabe og bevare job samt begrænse udflytninger til udlandet. Skatten på arbejde og momsen på 25 procent skal nedsættes. Arbejdsformidlingens manglende effektivitet skal forbedres. Når virksomheder mangler arbejdskraft og ikke kan få den, uanset, at der er titusinder kvalificerede ledige, er der noget ravruskende galt i systemet. Politidirektøren i København vil have virksomhederne til at antage kriminelle medlemmer af indvandrerbanderne. Det er statens ansvar at beskæftigede de pågældende, ikke virksomhederne. De lovløse tilstande med banderne i København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og andre byer skal ophøre med iværksættelse af en langt større indsats af regeringen, politiet og kommunerne, herunder udvisninger af dem og deres familier. Uvæsenet, der skaber stor utryghed, har sit udgangspunkt i ghettoerne, der fortsat vil have et stort antal fremmede. S vil bruge endnu flere penge på integration, der i årevis har været totalt forfejlet. Også her taber partiet stemmer. VK-regeringen og Dansk Folkeparti kan vinde valget med yderligere stramninger af udlændingepolitikken, herunder hjemsendelser af fremmede fra tredjelande. Det bliver en hård valgkamp, hvor politikerne skal vise, at de fører dansk politik for Danmark.