EMNER

Hårde hvidevarer væk

SKALBORG: Værdier for mange tusinde kroner gik tabt, da en tyvebande natten til torsdag støvsugede en virksomhed på Sofiendalsvej i Aalborg. Tyvene bar afsted med et komplet sæt nye hårde hvidevarer bestående af to vaskemaskiner, et køleskab, en indbygningsovn, et komfur og et fryseskab. Desuden har firmaet noteret tab af en rundsav, en kompressor, diverse elværktøj og flere pakker bøgeparket trægulv. Tyvene skaffede sig adgang ved at bryde døre op med en skruetrækker. term