Lokalpolitik

Hårde ord til fælles miljøcenter

LØKKEN-VRÅ:Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen at godkende Miljøcenter Vendsyssels årsregnskab for 2004 samt budgettet for 2006. Men økonomiudvalget er ikke just tilfreds med årsregnskabet. - Vi ser med bekymring på udviklingen i miljøcentrets egenkapital - og på ledelsens evne til at følge op på de udmeldinger, den tidligere har fået fra kommunalbestyrelsen, siger borgmester Knud Rødbro. Miljøcentret kører med underskud, der dækkes ind af egenkapitalen. -Hvis de fortsætter på den måde, er egenkapitalen væk om to år, konstaterer Knud Rødbro tørt. Indfører P-forbud ved Vrå-Hallen VRÅ:Oversigtsforholdene er begrænsede på Stadionvej ved Vrå-Hallen, især når folk parkerer i begge sider af vejen. Vrå-Hallens bestyrelse har gjort Løkken-vrå Kommune opmærksom på problemerne, og teknisk forvaltning er enig i at oversigtsforholdene er for ringe. Derfor vil kommunen nu indføre p-forbud i den nordlige side af Stadionvej.