Hårdkogt actionfilm hyldet ved prisuddeling

Filmen "Underverden" blev hædret og hyldet ved Zulu Awards, der blev afholdt onsdag aften i Royal Arena.

Ritzau
Dar Salim blev hyldet for sin rolle i filmen "Underverden" onsdag aften ved Zulu Awards. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt
Kultur 31. januar 2018 22:11

Filmen "Underverden" blev den store vinder ved Zulu Awards, som blev afholdt onsdag aften.

Filmen, der har Dar Salim i hovedrollen, vandt statuetten for årets danske film, mens 40-årige Dar Salim modtog prisen som årets danske skuespiller.

Også flere af musikbranchens rutinerede herrer blev hædret ved Zulu Awards.

Popmusikeren Rasmus Seebach og hitduoen Nik & Jay løb nemlig med priserne som henholdsvis årets kunstner og årets livenavn.

I alt blev der uddelt 12 statuetter ved showet, som blev afholdt i Royal Arena i København. Aftenens tema var festival, så den københavnske multiarena var udsmykket med grønt underlag, solstole og telte og emmede af sommer og sol.

En højgravid Sofie Linde vandt prisen som årets tv-vært, og det var en lykkelig X Factor-værtinde, der tog imod statuetten. Sofie Linde vandt prisen foran sin gravide DR-kollega Petra Nagel samt tv-værterne Jakob Kjeldberg, Tobias Dybvad og Jonatan Spang.

Petra Nagel løb derimod med en statuette for årets originale tv-program med programmet "Petra elsker sig selv", mens Mikael Wulffs kærlighedsserie "Perfekte steder" blev kåret til årets danske tv-serie.

Her er alle vinderne:

Årets kunstner: Rasmus Seebach

Årets webstar: Stephanie Karma (Geggo)

Årets danske tv-serie: "Perfekte steder"

Årets lyd: "Go' Nova", Nova FM

Årets livenavn: Nik & Jay

Årets tv-vært: Sofie Linde

Årets hit: "Deja Vu", Scarlet Pleasure

Årets danske film: Underverden

Det vi alle sammen grinte af: Holly, Uffe Holm

Årets nye navn: Skinz

Årets originale tv-program: "Petra elsker sig selv"

Årets danske skuespiller: Dar Salim, "Underverden"

Zulu Awards 2018 sendes på TV2 Zulu og TV2 Play søndag den 4. februar.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...