Hårdkogt højrekandidat er favorit ved Brasiliens valg

Den politiske situation i Brasilien betegnes som farlig og kløfter kan blive større efter søndagens valg.

Ritzau
Jair Bolsonaro (foto til venstre) står til at vinde en klar sejr ved anden runde af Brasiliens præsidentvalg søndag. Han er oppe mod Fernando Haddad fra Arbejderpartiet (foto til højre). Efter en præsidentvalgkamp, hvor politisk vold har overskygget den politiske debat frygter mange brasilianere, at angreb og trusler vil fortsætte efter søndagens valg. Foto: Reuters/Reuters
Valg og folkeafstemninger 27. oktober 2018 22:24

Efter en præsidentvalgkamp, hvor politisk vold har overskygget den politiske debat frygter mange brasilianere, at angreb og trusler vil fortsætte efter søndagens valg.

Den hårdkogte og stærkt højreorienterede Jair Bolsonaro står til at vinde valgets anden runde, hvor hans rival er Arbejderpartiets Fernando Haddad, som kun har opbakning fra 25 procent af vælgerne.

Bolsonaro fik over 46 procent af stemmerne.

Hans tilhængere har i de seneste uger truet med at slå til mod højesteretsdommere og begå voldelige overfald på journalister og medlemmer af oppositionen.

Der har også været voldelige angreb, som er blevet tilskrevet tilhængere af Hadd og Arbejderpartiet (PT), men det har været i langt mindre omfang.

Brasiliens fortættede politiske klima er blevet sammenlignet med det splittede USA, hvor kritikere af præsident Trump i de seneste dage har modtaget rørbomber i mystiske pakker.

Tusindvis af brasilianere har demonstreret mod censur op til skæbnevalget og en stor folkemængde har været samlet uden for valgkommissionen. Det skete efter, at domstolen havde grebet ind mod "propaganda" fra Bolsonaros lejr, hvilket førte til voldelige sammenstød.

Bolsonaro har siddet i Nationalforsamlingen siden 1991. Han er blevet kaldt både racist, kvindehader og homofob.

Der blev i Brasilien registreret næsten 64.000 drab sidste år, men mindre end 10 procent af dem bliver til drabssager med en anklaget, viser oplysninger fra regeringen.

Bolsonaro, som fører med et tocifret tal i alle meningsmålinger, blev selv udsat for et livstruende angreb i september, og han har været fraværende fra præsidentvalgkampen i en periode. Han blev stukket med en kniv i maven af en demonstrant fra venstrefløjen.

Den tidligere brasilianske præsident Lula afsoner i øjeblikket en 12 års fængselsdom for korruption. Han var præsident fra 2003 til 2010 og er fortsat Brasiliens mest populære politiker.

/ritzau/AP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...