Vikingetid

Hårdt at blive til en rigtig viking

Der bliver arbejdet seriøst på vikingesommerskolen på Vikingegården i Hobro, men de 18 elever er også ekstremt heldige

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vikingestudenterne er delt op i tre grupper, der på skift skal løse en række praktiske opgaver. Foto: Torben Hansen

Pludselig sank han sammen over langbordet, den lille Karl Thorgaard Andersen. Selv om han er fra Hobro, og selv om det (næsten) er frivilligt - det var mor, der meldte ham til - så må han erkende, at det er hårdt at være viking. - Jamen, hvad er der galt, spørger lærer Rikke Bay, der er historiker og underviser på Vikingeskolen på Vikingegården i Hobro. - Jeg er simpelt hen udmattet, konstaterer vikingeeleven midt i den svære kunst at dreje en perle af et stykke kobbertråd. Vikingeskolen med tre dages intens træning i en stribe vikingegøremål er et af de mest populære tilbud i Mariagerfjords sommerskole, og kun de, der meldte sig til den allerførste dag, kom gennem nåleøjet. På tidligere sommerskoler har eleverne boet en uge på vikingegården, så de kunne leve sig helt ind i vikingernes verden, men det var ikke lige sjovt for alle. Der var endda piger, der stak af fra stedet og forældre, der måtte hente ungerne midt om natten. - Så det gider vi ikke mere. Nu laver vi i stedet tre intense dage, der sluttes af med vikingemad og optræden med digt og dans for forældrene torsdag eftermiddag, fortæller Anne Mette Gielsager. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, fredag